Appudvikler Egeniq slutter sig til MyBit Group

Company Name Egeniq
Transaction Sell-side
Website Open
Sector IT & software
Tags Buy-and-build Investorer Pre-exit Private equity

For Egeniq-ejerne Ivo Jansch og Peter Verhage var udgangspunktet for at gå ind i en exit-proces at undersøge mulighederne for at skabe vækst. Forskellige parter havde allerede vist interesse for deres virksomhed, og udviklingen på M&A-markedet blandt lignende virksomheder i branchen var ikke undsluppet de to ejeres opmærksomhed. Det endte med, at Egeniq i MyBit Group fandt den ideelle partner til at tage de næste skridt med.

Med en specifik niche – udvikling af mobilapps – og en interessant kundebase, herunder BNR Nieuwsradio (en førende hollandsk radiostation for erhvervsstof), Nederlandse Loterij (det hollandske statslotteri) og Schiphol Lufthavn, blev Ivo Jansch og Peter Verhage mødt med stor interesse. “Vi holdt en lang række møder, hvor vi gennemgik mange forskellige scenarier,” husker M&A-specialisten Frank Troost, som sammen med Koen van den Houdt og Sem Hage var rådgivere i denne transaktion. “Det eneste scenarie, Ivo og Peter afviste, var et 100% salg. De havde stadig masser af ambitioner for deres virksomhed og var ivrige efter at fortsætte med at spille en aktiv rolle. Under MyBits flag vil Egeniqs fokus vil forblive uændret, men virksomheden kan nu fortsætte sin vækstrejse.”

Udvidelse af servicesortimentet

At en strategisk køber skulle ende med at blive den foretrukne kandidat, stod ikke skrevet i kortene helt fra starten. Frank Troost fortæller: “Som alle andre typer handler, indebærer en pre-exit en lang række overvejelser. Ivo og Peter gennemgik alle scenarier omhyggeligt. Samlet set tilbød MyBit Group den bedste pakke. De to virksomheders kultur og DNA er ens, de ‘klikkede’, som man siger. Nu vil begge de to ejere fortsætte med at lede udvidelsen af deres forretning inden for den nye koncern. MyBit Group har specialiseret sig i at udvikle brugerdefineret software og har i løbet af de sidste år opkøbt flere virksomheder i dette segment. Samarbejdet med Egeniq er en interessant udvidelse af deres servicesortiment.”

“Det er fantastisk at få muligheden for at fortsætte vores vækst under MyBit Groups flag.”
- Ivo Jansch & Peter Verhage, Egeniq

Sammen med tech-investoren Vortex er MyBit Group i færd med at gennemføre en aktiv buy-and-build-strategiy. CEO Marcel Flipse synes, han har været heldig at få Egeniq indlemmet i sin gruppe. “Egeniq er en pioner inden for udvikling af denne type software, og virksomheden passer perfekt ind i vores strategi.” Med det nye setup er Ivo Jansch og Peter Verhage også blevet medejere af MyBit Group og har dermed fået udvidet deres roller. “Det er fantastisk at få mulighed for at fortsætte vores vækst på denne måde. MyBit Group åbner op for en bred vifte af tjenester og specialservices til vores kunder.”

International anerkendelse

Egeniq er en virksomhed, som skiller sig ud ved den høje kvalitet af sine tjenester og ved udviklernes specialviden. Og var man i tvivl om den internationale anerkendelse Egeniq har opnået, kan man blot se på, hvor stort et tilløbsstykke den årlige udviklerbegivenhed, de organiserer, er blevet. Frank Troost fortæller: “Denne begivenhed har et godt ry internationalt, og hvert år deltager eksperter fra hele verden for at dele og få den nyeste viden og teknikker inden for appudvikling. Egeniq gør det virkelig godt, og alene i Holland bruges hundredvis af deres apps af millioner af mennesker.”

Kontakt os gerne

Kontakt os venligst for mere information.