Seven Stars fortsætter sin vækstrejse efter salg til Axiom

Company Name Seven Stars
Transaction Sell-side
Website Open
Sector HR & vikar
Tags Buy-and-build Legal Strategisk

Efter 17 år bliver Seven Stars nu en del af Axiom Group, der i forvejen talte rekrutteringsvirksomheder, som f.eks. Circle8 (tidligere “De Staffing Groep”) og FixedToday. Den schweiziske investeringsfond havde i nogen tid haft Seven Stars på deres ønskeliste og har med denne perle i it-rekrutteringssektoren erhvervet sig en økonomisk sund spiller med en dokumenteret track record.

Den afgående administrerende direktør og grundlægger Marius Nijland havde noteret sig, ”at hans ”Syv Stjerner” tiltrak sig potentielle køberes opmærksomhed,” fortæller Marktlink-rådgiver Jeroen Oldengarm, som i starten af 2022 sammen med Joep van den Enk og Mark Schutte satte salgsprocessen i gang. “Marius og jeg går lang tid tilbage, vi talte ofte sammen, og i disse samtaler blev det mere og mere tydeligt, at der var målrettet interesse for Seven Stars. Det gav Marius stof til eftertanke, og det resulterede til sidst i en konkret plan,” siger Jeroen Oldengarm.

Geografisk udvidelse

Som altid udarbejdede Marktlinks team en liste over potentielle købere, og det var på den måde, at Axiom kom ind i billedet. Med Seven Stars’ erfarne og drevne team, der er placeret i Zwolle, Utrecht og Groningen, styrker Axiom både sin position på it-rekrutteringsmarkedet og sin Total Talent Workforce position. De ambitioner Axiom havde defineret for sin fremtidige vækst var fuldstændig på linje med Seven Stars’ ditto. Og for Axiom, der endnu ikke var aktiv i den nordøstlige del af Holland, betyder opkøbet en geografisk ekspansion. Ved at indlemme denne store spiller i gruppen styrker Axiom sin position på det hollandske it-rekrutteringsmarked.

Det seneste opkøb til trods, er Axiom stadig et stykke fra at have fuldført sin buy-and-build-strategi, fortæller Jeroen Oldengarm. “Som aktiv investor har virksomheden et ønske om at blive en international spiller i rekrutteringsbranchen. Med tidligere opkøb af Circle8 og FixedToday passer Seven Stars godt ind i Axioms strategi. Gode virksomheder med en stærk markedsposition og dokumenteret track record er sjældne, men det er netop den type virksomheder, man kan opnå synergier med og styrke sin markedsposition. Når sådan en mulighed opstår, skal man skal gribe den med begge hænder.”

“Allerede fra første møde med Axioms team føltes det som et partnerskab, og jeg var helt tryg ved at overdrage min virksomhed til andre i den næste vækstfase”
- Marius Nijland, Seven Stars

Næste vækstfase

Marius Nijland ser også Axiom som den helt rigtige partner: “Axiom er med sin omfattende erfaring inden for rekrutteringsbranchen og sit Total Talent Workforce-serviceområde en stor støtte. Allerede fra første møde med Axioms team føltes det som et partnerskab, og jeg var helt tryg ved at overdrage min virksomhed til andre i den næste vækstfase.” Seven Stars placerer i øjeblikket over 700 it-fagfolk hos private og offentlige kunder og er på 17 år vokset til en årlig omsætning på mere end € 80 millioner i 2022.

Mike Verheijen (CFO) og Ronald Raidt (CCO) fortsætter i ledelsesteamet sammen med Corianna Geersing, der slutter sig til teamet som Chief People Officer (CPO). Nu hvor hans virksomhed har fundet en sikker havn, begynder et nyt liv for Marius Nijland. “Jeg er virkelig stolt af virksomheden, som den er i dag. At arbejde med Marktlink var også meget behageligt. Som iværksætter vil du have hurtige resultater, men der er bare forskellige faser, du skal igennem. Så er det betryggende at have et solidt team i ryggen.”

Kontakt os gerne

Kontakt os venligst for mere information.