Partnerskab med Mentha Capital gør Petité Amelie i stand til at realisere vækstspurt

Company Name Petite Amélie
Transaction Sell-side
Website Open
Sector E-handel +1
Tags Investorer Legal Private equity

Når den perfekte vugge til din nyfødte baby ikke findes, hvorfor så ikke bare designe den selv? Det var, hvad Joanna Rutges gjorde i 2012 for sin datter, og dermed blev også virksomheden Petite Amélie født. Siden etableringen er onlineforhandleren af børnemøbler og tilbehør vokset så hurtigt, at det nu var blevet tid til næste skridt. I Mentha Capital har Petite Amélie fundet en investor, der kan hjælpe med at accelerere virksomhedens ekspansion på flere fronter.

Marktlink-partner Remon Lustenhouwer kendte Petite Amélie i forvejen. “For omkring tre år siden kom jeg i kontakt med Jeroen og Joanna, henholdsvis CEO og kreativ direktør. Jeg blev med det samme klar over, at de havde skabt et helt unikt brand. Nu skulle vi bare gøre det klar til salg for at opnå den vækstspurt, de ønskede sig. M&A-specialist Hesse van der Werk og juridiske rådgivere Paul Schoenmakers og Ilja Zandbergen sluttede sig også til dealteamet. Med udgangspunkt i en klar vision og med henblik på at få virksomheden M-Ready gennemførte vi en dybdegående analyse og bidrog med vores specialistviden.”

Unik i markedet

“Petite Amélie skiller sig ud i markedet ved både at have et stærkt eget brand og fuld kontrol over egne salgskanaler,” siger Remon Lustenhouwer. “De har en succesfuld webshop samt en række konceptbutikker i forskellige europæiske lande. Denne position tilsammen med virksomhedens betydelige vækst og gode muligheder skabte en interesse over gennemsnittet fra flere investorer. Mentha har flere gange tidligere være en god partner i opkøb og viste sig også at have den rigtige vision for Petite Amélies strategiske ekspansion og internationale vækst.”

“Jeg blev med det samme klar over, at de havde skabt et helt unikt brand. Nu skulle vi bare gøre det klar til salg for at opnå den vækstspurt, de ønskede sig.”
- Remon Lustenhouwer, Marktlink

På trods af de ambitiøse vækstambitioner forbliver Petite Amélies brandstory, ifølge Remon, uændret. “Under mottoet ‘made by a mum’ har virksomheden siden begyndelsen haft sin egen genkendelige stil med neutrale farver og designs, der passer harmonisk ind i et komplet interiør. Det startede med en lille barneseng, men snart fulgte flere barnesenge og mange andre produkter til børneværelse eller legerum.”

Vækst og realisering af ambitioner

Allerede for et par år siden så Jeroen Rutges vækstmulighederne for virksomheden, og han er meget glad for det samarbejde, Petite Amélie nu har indgået med Mentha Capital. “Med vores netværk af værdifulde partnere har vi i løbet af de sidste par år kunnet vokse såvel i Holland som internationalt i Frankrig, Belgien og for nylig også i Tyskland og Storbritannien. Vi er overbeviste om, at Menthas brede erfaring med konsumentbrands og internationalt ekspanderende virksomheder vil kunne hjælpe os med at realisere vores ambitioner.”

Mentha Capital er en private equity fond, der investerer i aktive partnerskaber med virksomheder, der forfølger en accelererende vækststrategi eller transformation. “Petite Amélie er et brand baseret på en autentisk historie, og det er det, du oplever som forbruger,” forklarer Barend Rutten (Partner Mentha). ” Vi er imponerede over, hvor stærkt brandet er. Og med den udvikling, vi ser i branchen, har vi fuld tillid til, at Petit Amélie vil fortsætte den stærke vækst på internationalt plan i de kommende år.”

Dealteam for denne transaktion:

Kontakt os gerne

Kontakt os venligst for mere information.