Ønsker du at eje din egen virksomhed, vækste hurtigere eller udvide dit marked? Du kan opnå målet ved at købe en konkurrent eller en anden virksomhed. Inden du gør det, skal du spørge dig selv om et par ting: hvilket marked eller markeder skal virksomheden operere indenfor, hvad er strukturen og dynamikken indenfor denne sektor, hvad er den ønskede størrelse, hvilken kultur vil være passende? Vi kan hjælpe dig med at tage de rigtige beslutninger og vælge den rette kontaktstrategi baseret på disse kriterier. Vi kan også aktivt pitche den ønskede profil til et stort netværk af virksomhedsejere, både nationalt og internationalt.

Hvorfor skal jeg købe en virksomhed?

Der kan være mange årsager til at købe en virksomhed. I de fleste tilfælde handler det om vækst. Man kan fx købe en virksomhed for at udvide til en anden region eller øge eksponeringen i udlandet. Det kan også være, at den pågældende virksomhed har noget viden eller færdigheder, som din virksomhed endnu ikke har. En anden grund kan være, at du ønsker at opnå skalafordele ved at opkøbe en anden lignende virskomhed. Hvis du køber en virksomhed, har du også den fordel, at du ikke behøver at opbygge virksomheden fra bunden, da den allerede er velfungerende. Det betyder også, at virksomheden allerede har dygtige medarbejdere, et ordentligt kundegrundlag og at du ved præcis hvilken omsætning og hvilket overskud den har.

Tag et kig på vores transaktioner for at få et billede af de opkøb, vi har hjulpet med. Det vil uden tvivl give dig mere inspiration til at købe en virksomhed, og du kan finde ud af, hvem der kom dig i forkøbet!

Vores eksperter taler gerne med dig
Kontakt os direkte

Hvordan fungerer processen i et opkøb?

Selv om der er flere måder at købe en eksisterende virksomhed på, er købsprocessen stort set den samme for alle køb. Du kan læse alt om de trin, vi gennemgår i processen nedenfor:

Før vi går igang, vil vi gerne vide hvem du er og hvorfor du ønsker at opkøbe en virksomhed. Og du vil selvfølgleig også gerne vide hvem vi er. For hvert opkøb sammensætter vi et team med de bedste rådgivere og eksperter.
Hvilke betingelser og vilkår skal virksomhederne opfylde for at få dig interesseret? I samarbejde med dig udarbejder vi en så omfattende profil som muligt, så vi kan foretage en målrettet søgning efter egnede virksomheder.
På baggrund af din søgeprofil udarbejdes der en “long list” og derefter en “short list” over potentielle virksomheder. Først udarbejder vi en så bred liste som muligt, den lange liste, hvorefter vi sammen med dig gennemgår en udvælgelsesproces for at finde frem til de mest interessante parter. De resterende virksomheder bliver sat på den korte liste.
De virksomheder som kommer på den korte liste bliver derefter kontaktet af os. Vi vurderer deres salgsvilje; er de villige til at sælge deres virksomhed eller i det mindste indlede en samtale om det? Vi kontakter parterne, uanset om de har sat deres virksomhed til salg eller ej.
Teamet analyserer virksomheden og bruger denne information til at værdiansætte virksomheden.
Advokaterne går igang med at udarbejde hensigtserklæringen, hvori de vigtigste vilkår og betingelser for overtagelsen drøftes. I 95 % af tilfældene fører underskrivelsen af hensigtserklæringen til en transaktion mellem de to parter.

På dette trin informeres de relevante dele af den organisation der skal overtages, fx personalet, samarbejdsudvalget og det sociale og økonomiske råd.

Der foretages en såkaldt due diligence – en gennemgang af virksomheden – for at sikre, at du ikke kommer til at stå over for ubehagelige overraskelser, når du har købt virksomheden.
I løbet af dette trin vil vi drøfte eventuelle finansieringsbehov med dig og eventuelt hjælpe med hjemskaffe tilbud fra finansieringskilder.
Den bedste del af processen, da det er det sidste skridt i købet. Handlen er afsluttet og champagnen kan åbnes.

Hvornår er det bedste tidspunkt at købe en virksomhed?

Det bedste tidspunkt at købe en virksomhed afhænger helt af din egen situation og grunden til, at du ønsker at købe en virksomhed. Den vigtigste betingelse er dog, at du har midlerne til at overtage en virksomhed. Med andre ord: Har du eller din virksomhed tilstrækkelig likviditet til at foretage et opkøb? Hvis dette er tilfældet, kan du se mere specifikt på årsagerne til at købe en virksomhed og bruge disse oplysninger til at bestemme det rigtige tidspunkt. Er der fx en virksomhed i din branche, der har den viden og de kompetencer, som din virksomhed har brug for at have for at kunne vokse? Eller går det marked, du befinder dig i, også godt i udlandet, og ønsker du at overtage en virksomhed i et andet land? Det rigtige tidspunkt for at købe en virksomhed er forskelligt fra situation til situation og er forskelligt hver gang. Du er velkommen til at aftale en tid med en af vores rådgivere for at drøfte din situation.

Hvad er strategien?

Årsagen til at købe en virksomhed er også direkte afgørende for, hvilken strategi der er den bedste at anvende. De mest almindelige strategier er:

Management Buy-In (MBI)

Som leder eller ledelsesteam køber du en virksomhed og leder den efterfølgende selv. I dette tilfælde kan du se muligheder i den virksomhed, der skal overtages, og er klar på at tage udfordringen op.

Læs mere
Management Buy-Out (MBO)

Det kan også være, at du ønsker at overtage den virksomhed, du arbejder for. I dette tilfælde køber du simpelthen virksomheden af den nuværende ejer og overtager den.

Læs mere
Buy & Build

Den mest almindelige vækststrategi er opkøb af virksomheder, der ligner din egen virksomhed eller virksomheder i samme sektor. Dette vil hjælpe dig med at øge din markedsandel og forbedre den måde, du bedst tjener dit eksisterende marked på. Ved at købe en virksomhed opnår du synergieffekter. Dette kan gøres ved fx at købe en virksomhed, der dækker en anden del af produktionskæden, eller en virksomhed med viden og færdigheder, som du endnu ikke har.

Læs mere

Hvad er mine muligheder?

Hvis du starter købsprocessen hos os, vil vi finde de bedst egnede kandidater til dig. Vi vil aktivt henvende os til virksomheder, som forekommer interessante, selv om de endnu ikke har offentliggjort et ønske om at blive solgt. Derudover finder du også et omfattende udvalg af virksomheder, som allerede aktivt søger en egnet køber.